søndag den 22. august 2010

Vi var i Vejen for at se Walther


og her er Walther til højre med flyveører :-) og mor Asta til venstre - bemærk hvor lig deres tegninger er (de hvide ) - Asta kunne med det samme genkende Walther, men det modsatte var ikke tilfældet, så Walther har det godt i sit nye hjem i Sverige - Walther blev bedste basenji han ud af 3 tilmeldte og BIM hvalp - flot klaret synes vi -

Sulu på besøg


i lørdags kom Sulu fra Vestjylland på besøg - her med ejere Johanne og Malthe og ja, det er Sulu, der sidder pænt, mens hendes mor, Asta, yderst til venstre står sammen med morfar, Mickey - det var begyndt at regne, så vi var på vej hjem - Sulu stor trives hos den unge familie og jeg det glædede mig meget - alle 3 kom godt ud af det med hinanden som det ses -

mandag den 9. august 2010

tiden går .... eller rettere løber

jeg har lidt dårlig samvittighed over ikke at have skrevet længe her, så nu skal det være og hvor begynder man ? Verdenshundeudstillingen var vel overstået med et par flops af ringpersonalet men det var der vist ingen, der registrerede, for alle havde travlt med deres - jeg har udstillet og været ringsekretær i for mange år, så godt, at certet gik til den rigtige hund og ikke veteranen som fik det tildelt i første omgang ! jeg må indrømme, at jeg var lidt skuffet over de udstillede basenji - de fleste var magre og havde intet kønspræg - samme højde og drøjde kunne man også sige - jeg havde strikket nogle fine trøjer til de vindende hunde plus til Ingas han, dommerens tæve og Yvonnes tæve i Sverige - her er trøjen til Ingas hanhund, Juma


så havde jeg fået denne udstiling ud af systemet og næste var sygehusbesøg d. 7. juli - en surrealistisk dato for jeg kunne have holdt sølvbryllup med Alton om han havde levet - og i røntgenafdelingen kl. 08.30 mødte jeg min læge jeg vidste havde ferie - så hvad lavede han og på vej over til en dame - tænkte han var med en patient, ja, hvad tænker man - det viste sig, at lægen lider af nyresten og var til scanning fordi een var passeret i løbet af natten og jeg kunne så godt, se at han var noget bleg om næbbet - så går det op for een, at læger også er mennesker ! og damen var hans kone iøvrigt - en rigtig sød dame



efter de indledende "øvelser" , såsom blodprøver, EKG og røntgen, returnerede jeg til Hjertemedicinsk afdeling hvor jeg for at gøre en længere historie kort fik stød i hjertet under narkose, så det kunne falde tilbage i normal hjerterytme - jeg mærkede med det samme jeg vågnede at det havde hjulpet men efter nogle minutter synes jeg alligevel ikke helt - så jeg blev overvåget lidt, indtil jeg blev flyttet ind i opholdsstuen, da en patient skulle akut stødes - Tina kom og kørte mig hjem og Hanne havde passet hundene som hun har gjort tidligere, så det var dejligt at komme hjem til glade hunde - efter et par dage begyndte jeg at få det bedre, kunne igen trække vejret og synes det går fremad - nu er det ryggenog knæene, der driller

Det årlige kræmmermarked blev afholdt forrige weekend og Hanne og Christian var tidligt afsted og Hanne ringede for at fortælle, at hun havde købt 2 gulvtæpper til mig ! Herligt, men det stoppede ikke der - for senere, da tæpperne var lagt på plads kom Christian med det store computerbord jeg har fået lov at over tage og her er plads til mine 2 skærme og det løse :-)) samtidig fik Christian min mors skrivebord og en læderstol - jeg er ved at sortere ud med hård hånd af min mors ting - Senere på dagen var Hanne og jeg et smut på kræmmermarkedet for der manglede nyt tæppe til køkkenet - det er så dejligt at have gode naboer og dem skal man værdsætte ...

der var flere ting jeg ville skrive her - men inspirationen har forladt mig - jeg vil dog fortælle, at jeg idag kl. 7 i morges cyklede til sygehuset med Asta og Mickey. Jeg skulle have en monitor sat på og efterfølgende til læge for at få taget blodprøve fordi jeg stadig tager blodfortyndende medicin - det var en lang tur og det er første gang i næsten 1 år at jeg har cyklet den lange tur, så det var med stor glæde jeg kunne konstatere, at jeg kan cykle ind til centrum igen - hundene har været trætte dog ikke mere end de var glade for at gå med Christopher - han er begyndt i 7. klasse og det var første skoledag i dag - samtidig har Christopher skiftet skole, så der var lidt at tale om idag -

nu er det tid til vor aftencykeltur - hver aften denne sommer har jeg cyklet en kort tur med hundene i stedet for at gå, da ryggen og knæene virkelig gør ondt - og så nyder jeg solnedgangen og det er så dejligt -

lørdag den 7. august 2010

The Swedish Pharaoh Hound Specialty July 31st 2010 - Skokloster



jeg var ikke på denne udstilling - ved at klikke på ovenstående billede får man alle de dejlige pharaoh hound at se - taget af Simon fra Norge (på fotoet )

onsdag den 28. juli 2010

Hanneke Bejker

Denne dame har fået sine 2 basenji tilbage - de har været borte i næsten 2 år - og historien om hvad der skete har jeg skrevet et sted, hvor det ikke burde støde nogen, da bølgerne i øjeblikket går rimeligt højt - vender tilbage med link til hvor og hvad der er sket når bølgerne har lagt sig

søndag den 18. juli 2010

Lure coursing

Jeg havde Asta og Mickey til lurecoursing i går i Viborg - det var anden gang og jeg mente det ville være godt for dem, at blive aktiveret og møde andre hunde - men om de ville løbe efter en plastikpose ? ikke tale om - Mickey løb 10 m og gik så på udflugt i det nærliggende skovbryn til jeg fik fat i ham - Asta løb 1/4 af banen, så gad hun heller ikke mere - det var så pinligt (for mig!) for de andre hunde (af mynderacerne) farer afsted efter denne pose, mens mine da godt kan synes det ser meget sjovt ud - ellers interesserer det dem ikke ! Kan måske være fordi de får nok motion til daglig når vi cykler og her fejler deres interesse for alt der bevæger sig absolut ingenting - vi møder af og til harer og idag løb et egern ud foran os og så må jeg indrømme, der er fart over feltet ............ så har man prøvet det med ......

lørdag den 26. juni 2010

vi kom - og så Verdens bedste basenji og pharaoh hound !

sikke en dejlig, men trættende dag i dag i Herning på Verdenshunde udstillingen - der var tilmeldt næsten 100 basenji og dommeren kom fra Syd Afrika - der var så mange smukke basenji, at det var en fryd for øjet - Verdensvinder og bedst i racen kom fra Frankrig og Verdensvinder og bedst i modsat kom fra England - alle resultater kan ses på min hjemmeside - også for pharaoh hound - Mickey og Asta var med på en kigger og de nød at komme ud at køre og er nu helt færdige ligger og sover, hvilket jeg også snart gør tror jeg :-)) En uforglemmelig dag med Tina .... hvad mere kan jeg sige

onsdag den 23. juni 2010

Verdensudstillingen på lørdag

det er noget jeg har glædet mig til i lang tid - der kommer 98 basenji, hvoraf 2 er Asta og Mickey - Tina er også med, så det er som den allerførste Verdensudstilling i Herning 1977 (næsten !)

Her er Tina med min første pharaoh hound han, der hed Tutankhamon, og opdrætter i det nålestribede sæt tøj - Tina havde fint tøj på i Dannebrogsfarverne og Tut gik da også hen og blev Verdensvinder og BIG 2 - samme blev min basenji Fallohide Golden Evenstar, altså Verdensvinder og BIG 2 for dengang var pharaoh hound en mynde og en basenji en spidshund - siden er der løbet meeeget vand under broen - men jeg er stolt over, at de pharaoh hound der udstilles og vinder i dag så mange år efter, er efterkommere fra Tutankamon og hos basenji det samme men fra forskellige linier ..... ved godt, at nogle er lidt træt af at læse på min hjemmeside, at den og den, der nu har vunden er afkom efter mit opdræt ........ men dem om det - der skal jo være plads til folk, der går i små sko ... bare nogle gange og i dette tilfælde generer det mig ikke da jeg også kan glæde mig på andres vegne ....

Her er Fallohide Golden Evenstar (Princess) med sin BIG 2 rosett og et par pokaler - dengang havde man jo ikke digital camera så det er småt med billeder fra de forskellige verdensudstillinger vi efterfølgende deltog på - men vi deltog på mange, rigtig mange og vandt med begge racer - så alt arbejdet med opdræt, udstillinger og andet har ikke været helt forgæves og det er dejligt at kunne se tilbage på et langt "hundeliv" og vide, man har efterladt nogle poteafteryk her og der ............... tja, når ingen andre vil sige det, så siger jeg det selv :-)))


mandag den 7. juni 2010

og så et tilbage vendende emne indenfor vor race


billedet taler for sig selv håber jeg - men tænk at der 2 forskellige steder i verden afholdes udstillinger hvor dommeren hiver i basenji halen - dette MÅ man ikke, da det gør ondt på hunden fordi halen som regel er stramt rullet sammen - halen skal ses, men ikke røres og det er haleansætningen, der skal bedømmes, ikke halen eller hvad der ligger inde i ringen - det er utroligt at vi skal igennem dette ca hvert 3. - 4. år - allerværst at en basenji kan vende sig og bide dommeren i hånden hvis han hiver for meget i halen - og nogle basenji bliver så forskrækkede at de ikke kan udstilles mere - derfor dette spørgsmål lagt på facebook

-

Walthers første udstilling - igen


søndag den 6. juni 2010

Walther på sin første udstilling d. 5.juni 2010


i Vänersborg, Sverige - her med Yvonne
Walther fik Særdeles Lovenende og blev 3. bedste hanhvalp ud af 4 og en meget fin kritik af dommeren fra Kina -

fredag den 21. maj 2010

trøjer jeg har strikket

figurer fra Thailand

dog ikke af mine hunde, endnu - her er Lilly med sin figur og nedenfor Silas



Figurerne er ikke mere end 5 cm høje, men der er gået meget arbejde ind i dem - så når jeg (forhåbentlig) modtager figurerne af Asta og Mickey sætter jeg billeder her på bloggen

Bedre end at skrive om min dag i går på sygehuset, mindre sagt om det jo bedre - nu er alt ved det gamle med ugentlige blodtagning hos lægen - det nye er, at jeg skal have min tand lavet, der blev slået ud i sidste uge og mit venstre knæ røntgenfotograferet, da det gør usigelig ondt - ikke altid nemt at blive gammel - men som sagt, jo mindre sagt om sygehuset jo bedre ....

lørdag den 15. maj 2010

Intet nyt er godt nyt ?

Vi begynder med det gode: et dejligt billede af Ronja i det nordjyske - hun har udviklet sig til en rigtig køn tæve må jeg nok sige - her med familiens ældste dreng

Intet nyt er godt nyt ? og dog - i torsdags blev Mickey og Asta overfaldet af en stor, løs hund (den rev sig løs af sin snor) og for at gøre en lang historie kort skete der ikke noget med hundene, til gengæld fik jeg en på Goddagen (hage) af hunden, så min ene fortand fløj ud af munden på mig ! En flink dame kom og hjalp med at skille hundene ad og så kom ejerne intetanende ud fra købmanden og var ikke et sekund i tvivl om, at det skulle deres forsikring nok ordne - jeg var stadig lidt omtumlet over slaget, vi fik undersøgt hundene, der kun havde mundvand på sig - Uheldigvis var det Kr Himmelfartsdag d. 13. maj hvor alting er lukket, så jeg kom ikke til tandlægen før dagen efter og ejeren kørte mig både ud og hjem, hvilket var meget godt for jeg var helt groggy af alle de bedøvende indsprøjtninger jeg havde fået - og værst er så, at tandroden også er knækket, så jeg har en midlertidig tand sat på, afventende forsikringens selskaberne, der skal underrettes -

- og her er så een af mine ynglings figurer


hmmm, hvorfor bevæger de sig ikke ?

lørdag den 1. maj 2010

fanconi test for Ronja og ny hundelufter

Ronjas fanconi test er kommen fra USA og hun er det man kalder bærer - det betyder ikke, at hun har eller får sygdommen, men skal hun have hvalpe skal det være med en basenji han, der er fri ...... nu venter vi så på kuldsøsterens resultat og jeg kan så samlet sende dem til ejerne - og jeg har så overholdt mine løfter til både ejeren af Traveller (far til hvalpene) samt til ejerne af Ronja og Sulu - nu er det så op til Walthers ejer at få foretaget fanconi test på ham, også iflg aftale ...

Vi har fået ny hundelufter, da Christopher ikke kunne mandag - det er Stepahns lillebror, Simon, der kommer mandag og går med hundene - og så får jeg strikket trøjer, men skal overflytte billeder een af dagene - se computernørden har jo lavet det sådan med mit nye digicamera, at jeg bare tager chippen ud og sætter i printeren, så går det hele i gang af sig selv med overførsel osv - det er bare såå smart ..........

Som ringe i vandet

som overskriften antyder, så har de sidste par ugers begivenheder været udsprungen af få ting - såsom at jeg hver fredag udskriver Banko plader til Christopher (Hannes 13-årige søn, der går ture med hundene et par gange om ugen) - og så var der bare ikke mere blæk tilbage i printeren, så jeg måtte ud og købe flere. Priserne på blækpatroner er som bekendt ikke billige og ved nærmere eftertanke (det kan være både kostbart og uklogt at tænke !) ville jeg så købe en ny printer. Så jeg var på udkig og fandt een i en forretning med kontorartikler, men den var for stor til jeg kunne have den på cyklen, så det fik vente til Tina kom på besøg. Og så kørte vi til forretningen og jeg købte en mega dyr printer, der kan printe for- og bagside næsten på een gang, scanne, kopiere og jeg skal komme efter dig - Dagen efter lukkede jeg kassen op med printeren og da jeg så alle de papirer, små æsker med blækpatroner, ledninger osv trak jeg vejret dybt og måtte indrømme, at det var for meget - ringede til forretningen da jeg så ville returnere dyret, men blev i stedet henvist til en computer nørd ! Se sådan en fætter har jeg jo savnet i flere år og så fik jeg ham næsten serveret på fad ! Jeg har altid været dybt fascineret af computer nørder, selvom jeg måske ikke er helt uvidende selv, så tør jeg aldrig gå planken ud når det gælder computere - i løbet af ingen tid var printeren trådløst sat til både min stationære og bærbare pc ! og så var der lige et par andre småting som den unge mand fik lavet men det, der mest fik mine øjne lidt på stilke var, at han havde en iPhone ! Jeg får mundvand bare at se en iPhone (Stephan har også een som han har viftet mig om næsen med!) ... men de er jo dyre at erhverve og dyre i drift (troede jeg !) - og den opmærksomme læser kan sikkert allerede gætte hvad der så er hændt : YES, jeg har købt en iPhone ! og jøsses hvor er den lækker og nu skal jeg ikke have mere legetøj i år ........ eller foreløbig - så sådan går det når man smider en sten i vandet, i dette tilfælde drejede det sig om nye blækpatroner og det så breder sig som ringe i vandet ..............

mandag den 12. april 2010

pludselig blev det mørkt ....

Tina er kommen hjem fra AZ - der går nok et par dage inden jeg ser hende - men dejligt at hun endelig har fået sendt sine ejendele hjem til DK og så tager vi tingene herfra ...

Lørdag morgen satte jeg en vask over og da var vandet ved at løbe over køkkenvasken - dagen i forvejen havde der været 2 at ordne vasken, men de vil ikke høre på mig når jeg siger, at det er længere ude, rørerne er stoppede, så endelig blev der ringet efter slamsugeren, der kom ved middagstid og ordnede rørene - så får vi se hvor længe det holder denne gang .......

Lørdag aften sad jeg og strikkede og så TV, da der pludselig blev meget mørkt - meget mørkt endda ! også udenfor, så jeg kunne regne ud, at det ikke var sikringerne, der var sprungen - jeg fandt lommelygten frem og kunne se at andre tændte stearinglys mens vi ventede - det viste sig at en mår var kravlet op på en 10000 volts-ledning ved en transformer. Derved kortsluttede måren alle tre faser, og strømmen gik. Men NRGi-folkene fandt hurtigt fejlen, og efter en halv time var strømmen tilbage. Så kunne vi gå i seng og sove roligt ....

Vejret har været dejligt, så jeg er begyndt at cykle lidt længere med hundene og idag, mandag, var vi inde i centrum for at handle - det føles som en evighed siden jeg sidst har været i bl.a Kvickly selvom det kun er 3 måneder siden - sneen gjorde det jo umuligt at cykle men heldigvis er sneen væk og i dag blev det til 20 km og så mente jeg hundene var trætte, men man skal ikke tro man skal vide!
For de var ikke trætte, da Tina pludselig stod i døren og kort efter kom Simon, der er Stephans lillebror, og skal gå med hundene om mandagen og jeg havde lovet Simons far, at jeg gik med på turen den første gang - så det hele blev lige lidt stresset fordi Tina skulle ind til byen til et jobinterview - men tidspunktet blev udsat og jeg fik gået turen med Simon og det gik fint med ham og hundene og vi glæder os til han kommer igen på næste mandag - Så kørte Tina og jeg ind til Centrum (for anden gang i dag for mit vedkommende) og mens Tina var optaget sad jeg på en bænk på Søndergade med Tinas hunde og nød solskinnet ..... det er længe siden jeg har gjort dette og det var dejligt og lunt - Dernæst ind efter ny printer til mig og så hjem - må indrømme, at trætheden er stor i øjeblikket men så kan jeg jo slappe af og skrive lidt i min blog