fredag den 21. maj 2010

trøjer jeg har strikket

figurer fra Thailand

dog ikke af mine hunde, endnu - her er Lilly med sin figur og nedenfor Silas



Figurerne er ikke mere end 5 cm høje, men der er gået meget arbejde ind i dem - så når jeg (forhåbentlig) modtager figurerne af Asta og Mickey sætter jeg billeder her på bloggen

Bedre end at skrive om min dag i går på sygehuset, mindre sagt om det jo bedre - nu er alt ved det gamle med ugentlige blodtagning hos lægen - det nye er, at jeg skal have min tand lavet, der blev slået ud i sidste uge og mit venstre knæ røntgenfotograferet, da det gør usigelig ondt - ikke altid nemt at blive gammel - men som sagt, jo mindre sagt om sygehuset jo bedre ....

lørdag den 15. maj 2010

Intet nyt er godt nyt ?

Vi begynder med det gode: et dejligt billede af Ronja i det nordjyske - hun har udviklet sig til en rigtig køn tæve må jeg nok sige - her med familiens ældste dreng

Intet nyt er godt nyt ? og dog - i torsdags blev Mickey og Asta overfaldet af en stor, løs hund (den rev sig løs af sin snor) og for at gøre en lang historie kort skete der ikke noget med hundene, til gengæld fik jeg en på Goddagen (hage) af hunden, så min ene fortand fløj ud af munden på mig ! En flink dame kom og hjalp med at skille hundene ad og så kom ejerne intetanende ud fra købmanden og var ikke et sekund i tvivl om, at det skulle deres forsikring nok ordne - jeg var stadig lidt omtumlet over slaget, vi fik undersøgt hundene, der kun havde mundvand på sig - Uheldigvis var det Kr Himmelfartsdag d. 13. maj hvor alting er lukket, så jeg kom ikke til tandlægen før dagen efter og ejeren kørte mig både ud og hjem, hvilket var meget godt for jeg var helt groggy af alle de bedøvende indsprøjtninger jeg havde fået - og værst er så, at tandroden også er knækket, så jeg har en midlertidig tand sat på, afventende forsikringens selskaberne, der skal underrettes -

- og her er så een af mine ynglings figurer


hmmm, hvorfor bevæger de sig ikke ?

lørdag den 1. maj 2010

fanconi test for Ronja og ny hundelufter

Ronjas fanconi test er kommen fra USA og hun er det man kalder bærer - det betyder ikke, at hun har eller får sygdommen, men skal hun have hvalpe skal det være med en basenji han, der er fri ...... nu venter vi så på kuldsøsterens resultat og jeg kan så samlet sende dem til ejerne - og jeg har så overholdt mine løfter til både ejeren af Traveller (far til hvalpene) samt til ejerne af Ronja og Sulu - nu er det så op til Walthers ejer at få foretaget fanconi test på ham, også iflg aftale ...

Vi har fået ny hundelufter, da Christopher ikke kunne mandag - det er Stepahns lillebror, Simon, der kommer mandag og går med hundene - og så får jeg strikket trøjer, men skal overflytte billeder een af dagene - se computernørden har jo lavet det sådan med mit nye digicamera, at jeg bare tager chippen ud og sætter i printeren, så går det hele i gang af sig selv med overførsel osv - det er bare såå smart ..........

Som ringe i vandet

som overskriften antyder, så har de sidste par ugers begivenheder været udsprungen af få ting - såsom at jeg hver fredag udskriver Banko plader til Christopher (Hannes 13-årige søn, der går ture med hundene et par gange om ugen) - og så var der bare ikke mere blæk tilbage i printeren, så jeg måtte ud og købe flere. Priserne på blækpatroner er som bekendt ikke billige og ved nærmere eftertanke (det kan være både kostbart og uklogt at tænke !) ville jeg så købe en ny printer. Så jeg var på udkig og fandt een i en forretning med kontorartikler, men den var for stor til jeg kunne have den på cyklen, så det fik vente til Tina kom på besøg. Og så kørte vi til forretningen og jeg købte en mega dyr printer, der kan printe for- og bagside næsten på een gang, scanne, kopiere og jeg skal komme efter dig - Dagen efter lukkede jeg kassen op med printeren og da jeg så alle de papirer, små æsker med blækpatroner, ledninger osv trak jeg vejret dybt og måtte indrømme, at det var for meget - ringede til forretningen da jeg så ville returnere dyret, men blev i stedet henvist til en computer nørd ! Se sådan en fætter har jeg jo savnet i flere år og så fik jeg ham næsten serveret på fad ! Jeg har altid været dybt fascineret af computer nørder, selvom jeg måske ikke er helt uvidende selv, så tør jeg aldrig gå planken ud når det gælder computere - i løbet af ingen tid var printeren trådløst sat til både min stationære og bærbare pc ! og så var der lige et par andre småting som den unge mand fik lavet men det, der mest fik mine øjne lidt på stilke var, at han havde en iPhone ! Jeg får mundvand bare at se en iPhone (Stephan har også een som han har viftet mig om næsen med!) ... men de er jo dyre at erhverve og dyre i drift (troede jeg !) - og den opmærksomme læser kan sikkert allerede gætte hvad der så er hændt : YES, jeg har købt en iPhone ! og jøsses hvor er den lækker og nu skal jeg ikke have mere legetøj i år ........ eller foreløbig - så sådan går det når man smider en sten i vandet, i dette tilfælde drejede det sig om nye blækpatroner og det så breder sig som ringe i vandet ..............

mandag den 12. april 2010

pludselig blev det mørkt ....

Tina er kommen hjem fra AZ - der går nok et par dage inden jeg ser hende - men dejligt at hun endelig har fået sendt sine ejendele hjem til DK og så tager vi tingene herfra ...

Lørdag morgen satte jeg en vask over og da var vandet ved at løbe over køkkenvasken - dagen i forvejen havde der været 2 at ordne vasken, men de vil ikke høre på mig når jeg siger, at det er længere ude, rørerne er stoppede, så endelig blev der ringet efter slamsugeren, der kom ved middagstid og ordnede rørene - så får vi se hvor længe det holder denne gang .......

Lørdag aften sad jeg og strikkede og så TV, da der pludselig blev meget mørkt - meget mørkt endda ! også udenfor, så jeg kunne regne ud, at det ikke var sikringerne, der var sprungen - jeg fandt lommelygten frem og kunne se at andre tændte stearinglys mens vi ventede - det viste sig at en mår var kravlet op på en 10000 volts-ledning ved en transformer. Derved kortsluttede måren alle tre faser, og strømmen gik. Men NRGi-folkene fandt hurtigt fejlen, og efter en halv time var strømmen tilbage. Så kunne vi gå i seng og sove roligt ....

Vejret har været dejligt, så jeg er begyndt at cykle lidt længere med hundene og idag, mandag, var vi inde i centrum for at handle - det føles som en evighed siden jeg sidst har været i bl.a Kvickly selvom det kun er 3 måneder siden - sneen gjorde det jo umuligt at cykle men heldigvis er sneen væk og i dag blev det til 20 km og så mente jeg hundene var trætte, men man skal ikke tro man skal vide!
For de var ikke trætte, da Tina pludselig stod i døren og kort efter kom Simon, der er Stephans lillebror, og skal gå med hundene om mandagen og jeg havde lovet Simons far, at jeg gik med på turen den første gang - så det hele blev lige lidt stresset fordi Tina skulle ind til byen til et jobinterview - men tidspunktet blev udsat og jeg fik gået turen med Simon og det gik fint med ham og hundene og vi glæder os til han kommer igen på næste mandag - Så kørte Tina og jeg ind til Centrum (for anden gang i dag for mit vedkommende) og mens Tina var optaget sad jeg på en bænk på Søndergade med Tinas hunde og nød solskinnet ..... det er længe siden jeg har gjort dette og det var dejligt og lunt - Dernæst ind efter ny printer til mig og så hjem - må indrømme, at trætheden er stor i øjeblikket men så kan jeg jo slappe af og skrive lidt i min blog

torsdag den 8. april 2010

ny chip og gamle billeder

det var som om alt gik galt i går - min nye (og dyre) mobil telefon virkede ikke, så jeg måtte bruge min back-up mobil der snart er 10 år gammel og med taletidskort - men det er jo bedre end ingenting - jeg havde også problemer med at skrive til hotmail adresserne, heriblandt Tina og da jeg fik fat i YouSee.dk fik jeg at vide, at hotmail har blokeret alle TDC og YouSee kunderne på grund af spam ?

i dag var vejret dejligt og da jeg havde overstået de sædvanlige morgensmerter mm tog jeg cyklen og Mickey og Asta og vi kørte ind til centrum og TDC hvor den søde medarbejder mente, at chippen skulle udskiftes, hvilket hun gjorde - så 7-9-13, nu håber vi, at det er det eneste der var i vejen


jeg har også modtaget nogle gamle billeder fra Karen, der bor i England og hvis første basenji var Fallohide Little Tina, kaldet Gina (til venstre i billedet) - billedet er fra 1975 og så er det man pludselig føler alderen ! Mange ting er hændt siden det billede blev taget, men kontakten til Karen har jeg bibeholdt - det er så kuldsøsteren, Princess til højre, der efter vor hjemkomst til Danmark blev verdensvinder i 1977

Min lillebror er også begyndt at finde gamle billeder frem og tænk han har fødselsdag i morgen og jøsses hvor han ligner vor far, der døde i april måned 1994 - min far elskede alle sine 4 børn og han var stolt af os alle hvilket han aldrig glemte af fortælle os - Til trods for, at min far boede i USA kendte han de sidste nye danske vittigheder - jeg tror aldrig jeg har set min far i dårligt humør - og min far havde meget at lave med sine frisørforretninger og rejsebureau - sine sidste år tilbragte min far i København, hvor jeg ofte besøgte ham også efter han fik en hjerneblødning og kom på Kommunehospitalet - jeg vil huske min far som en glad og venlig mand og en god far ...
min lillebror, Carl Peter og min far, altid smilende ...