
Der var 2 andre tæver i åbenklasse, så jeg var spændt på hvordan Asta ville klare konkurrencen og til min store overraskelse vandt Asta sit 2. certifikat og blev bedst i racen, da hun slog champion
hannen !
Mens vi var ved ringen kom Lisbeth (Sigos ejer) sammen med sin kæreste og de gik tur med Mickey og Asta da jeg var nødt til at fortsætte med at arbejde og endnu senere kom Helle med en dame, der havde Mickeys søn, Charlie på 4 mdr med og som jeg så lige nåede at hilse på -
Fredag var en lang dag på udstillingen og jeg nåede ikke at få noget at spise, så var meget sulten til middagen, der bare smagte så skønt - i det hele taget er det pragtfuldt at blive opvartet, for det er man jo ikke vant til i det daglige. Jeg opvarter hundene, men det er jo ikke gengældt ....
Lørdag og søndag stod også på arbejde, lørdag for en sød dommer fra Israel, og søndag for en dansk og efterfølgende en polsk dommer og ved 15-tiden kørte vi hjemad og var her ved 17.30 tiden - jeg kørte uden stop da hundene lå og sov, så ingen grund til at vække dem - Vel hjemme begyndte det at sne ! og det har fortsat lige siden, så den bebudede snestorm har lige været en 4-5 dage forsinket men nu er den her så også til gengæld.