tirsdag den 28. april 2009

Mickeys fanconi resultat

- Mickey er testet fri for fanconi så de eventuelle hvalpe han og Kira får bliver alle FRI .... det er bare herligt - Mickeys kuldbror, Nilo, der bor i Italien er også testet fri for fanconi - nu er det så Astas tur når jeg får bestilt kittet hjem fra USA -

Det var en dejlig nyhed at få ...

mandag den 27. april 2009

endelig

har jeg med lidt hjælp fået mine programmer genindstalleret og fået sat nyt billede på forsiden af min hjemmeside .... må indrømme jeg har været lidt nervøs for om det nu kunne lade sig gøre og om tingene ville arte sig - var uheldig, til en forandring, at få hold i ryggen (igen) så Hanne måtte træde hjælpende til med at gå med hunde - kunne næsten ikke kravle afsted... Hanne havde noget fantastisk creme, der bare løsnede musklerne i lænden og godt for det, for nu er Hanne på sygehuset. Ikke fordi hun har gået med hundene, næh, med suspekt galdesten - men det var slet ikke hvad Hanne fejlede. På vej hjem efter scanning i dag blev hun ringet op fra sygehuset om at komme tilbage - Hanne har blindtarmsbetændelse ! Der er lidt forskel vil jeg nok mene og samme sagde Hannes mor .... Vi håber det bedste og må vente til Hanne eller hendes mor ringer i morgen med nyt


Vejret har været så skønt og i år har jeg fået sådan en lyst til at have mange blomster omkring mig - men jeg har ikke kunne plante dem ud af den ene eller anden grund, men nu må det altså gå fremad - gider ikke det at være syg og dårlig og have lammende smerter daglig - Hundene får deres motion og mad - så de klager ikke, faktisk er de bare så søde .....

fredag den 17. april 2009

med og uden internet

ja og hvorfor den overskrift - jo for gennem de sidste 5-6 uger har min internet forbindelse været meget svingende og jeg har haft tekniker her 5 gange hvorefter det virker og så ikke, især i weekenden hvilket har været irriterende - i går aftes blev jeg smidt at nettet igen, igen og i morges kl. 08.30 var jeg i røret til YouSee support for at storbrokke mig - og op ad formiddagen kom en teknikker og for at gøre en lang historie kort, der efterlod mig med røde ører, fandt vi ud af at det bord, der står ved vinduet hvor hundene ligger på - ja, det stod lige på ledningen til internettet og eftersom benene er af stål, var ledningen næsten skåret i 2 stykker ! Pinligt siger jeg bare ............ men teknikkeren var flink og skiftede ledningen uden bemærkninger, men jeg fik efterfølgende travlt med at ringe til YouSee support og give en for mig usædvanlig undskyldning - jeg undskylder sjældent men her synes jeg godt nok det var på sin plads - den stationære er jo kommen hjem igen, men jeg er for træt til at skulle begynde at indstallere programmer men nu internettet virker er der sådan set ingen undskyldninger - vil jo gerne igang igen med min hjemmeside og få den opdateret

solden skinner og har lige været ude med hundene hvor jeg mødte Heidi, der hjalp mig sidste gang jeg var på sygehuset for 4 år siden - eller er det 5 ? også med hjerteflimmer .... dengang kom jeg dog heldigvis ike hjem med dårlig mave ..... det fylder meget det med sygdom i mit liv og jeg håber sådan at jeg snart kan vågne op en morgen og føle mig frisk igen, så frisk som jeg nu kan være i øjeblikket - men jeg må da indrømme, at jeg blev glad da Heidi kom ud og vi talte lidt sammen - så noget godt kommer der ud af at være syg om ikke andet ? hvem skulle have troet det

i morgen er der udstilling i Hedensted, og der er 1 basenji tilmeldt - tror det måske er een fra Vestjylland - men jeg orker ikke at tage på udstilling, ikke endnu ....

torsdag den 16. april 2009

det går langsomt fremad

og så heller ikke mere, men fremad går det - kom endelig igennem til lægen idag (har kun taget 3 dage ) og vi talte da lidt sammen men det han fortalte mig vidste jeg allerede. Jeg er så klog, at jeg næsten kan undvære hovedet, ikke sandt ? :-))

kiras opdrætter er åbenbart ikke interesseret i hende, og andre har meldt sig på banen hvad angår at give hende og Mickey et nyt hjem, men tænk jeg kan næsten ikke klare at skulle af med mine hunde ............. det skærer mig i hjertet og det må blive det allersidste jeg foretager mig her i livet ............. det er for svært - og hvad med lille Asta med de mørke øjne og det blide temperament - jeg kan ikke undvære nogen af dem i øjeblikket ......... men beslutninger skal tages til hundenes bedste men det bliver ikke i dag - ikke lige nu .......... for pokker da også

tirsdag den 14. april 2009

efter Påsken

der gik vist lidt panik i mig i Påsken fordi jeg var så syg og dårlig - jeg har haft talt med sygehuset for hvem ellers er der i helligdagene og er bleven vidende om, at jeg også har haft og har en maveinfektion - nok fra sygehuset ............ se det forklarer en hel del, men hjertet tikker stadig usikkert derudaf ............ det er jo desværre ikkenoget nyt at der florerer infektioner på diverse sygehuse, men jeg mente det kun var på sjælland - uanset, det har ikke været morsomt og når jeg har det lidt bedre går jeg med hundene for så at klaske sammen og vente på hjælp - hader at være så dårlig

lørdag den 11. april 2009

hjem til Påske

det fik jeg lov til - med en masse nye piller, som viste sig at jeg ikke kunne tåle - kors, hvor har jeg været syg og er ikke helt ovre det endnu ..... man skal blot tage på sygehuset og blive syg ! Er lidt ked af dette da forårs solen rigtig er fremme og det er så dejligt udenfor og så ligger man blot og kan ingenting ... heldigvis har jeg hjælp til hundene ellers var det helt galt - nu får vi se hvad de "kloge" hovedet på sygehuset vil gøre ved mig, eller ej, i næste uge - i mellemtiden arbejder jeg på at blive rask - og må måske til at indse, at jeg ikke kan beholde alle hundene .... men det tør jeg ikke tænke på idag, hvor de klistrer sig ind til mig velvidende jeg har det skidt -

tirsdag den 7. april 2009

forlænget med et døgn

var hos lægen, der tog min puls og mente jeg omgående skulle på sygehuset fordi jeg har hjerteflimmer - se jeg vidste godt der var noget galt og det har der været siden Jul, men da det så er bleven værre med især trætheden, vidste jeg jo godt hvad klokken var slået - jeg skal stødes igen, uden tvivl - eftersom jeg havde Mickey og Asta med mig kunne jeg ikke sådan akut komme på sygehuset, hvilket forvirrerede den nye, unge læge. Min tidl læge er bleven pensioneret - uanset, jeg skal så på sygehuset i morgen og tage EKG og så tilbage til lægen og vise ham det og hvad så ? Nu er det jo Påske, så hvor meget laves der udover det mest akuttet og hvis jeg stødes uden at få blodfortyndende medicin kan det have fatale følger og så skal mine 3 basenji have nye hjem ........... for jeg vil ikke være her til at passe dem og se efter dem og kramme dem og jeg er ved at gå ud af mit gode skind af bekymringer. Har dog fået Hanne til at passe hundene i morgen i håb om, at jeg er tilbage igen i morgen eftermiddag - ellers kan dette da nemt blive mit sidste indlæg i min blog .... det lyder måske lidt overdrevet, men jeg er realist og har længe vist hvor det bar hen og havde da også arrangeret med hundene, men det faldt igennem fornylig - Nå, jeg føler mit liv lige er forlænget med et døgn, så må vi få det bedste ud af det om ikke andet - og det bedste ? at være her og sammen med mine hunde ...... de ligger her ved siden af mig og sover, godt trætte efter turen ind til byen - ja, det er jeg sådan set også -

mandag den 6. april 2009

intet nyt er godt nyt?

gik og troede at nu jeg havde min nye bærbare var jeg ikke helt afskåret fra omverden og hvad sker der så ? Intet internet ...... suk ...... forbindelsen røg for 3. gang i weekenden og så er der ikke andet gøre end at finde på noget alternativt - jeg læste at der blev afholdt lurecoursing i Bjerringbro og kom til at tænke på da Bettina og hendes mand kom forbi og vi kørte sammen derop med Cattie for at hun kunne tage sin løbslicens - men de tider er fordi og hunde ejere er jo ikke glade for at dele kørsel så indtil vi får egen bil må visse ting vente og tro mig: jeg tilbyder ingen at de kan køre med mig selvom jeg er alene !

Mit regnøringsflip fortsætter og i dag var det så rummet omkring den stationære pc, der ikke er der, og jeg fik gennemgået flere papirer og mapper og smidt en del gamle telefon bøger væk - så nu hjælper det lidt og jeg har reolen og et par skabe tilbage, men det går langsomt fordi min ryg driller og gør ondt ad p... til - håber lægen kan give mig noget i morgen når jeg skal derned for det her kan da få een til at bryde skrigende sammen,og det ser så sjusket ud at man ligger der og skriger, men nogle gange er det hvad jeg har allermest lyst til ............ men bare rolig, det sker ikke ... vejret har de sidste par dage også været helt vidunderligt, så jeg har da formået at gå ture med hundene samt cykle med dem hvilket iøvrigt hjælper på ryggen - og så har vi siddet i solen mens Hanne og jeg har drukket kinesisk grøn the ... sig ikke, at vi ikke oplever noget

fredag den 3. april 2009

pc abstinenser

om morgenen har vi en fast rutine, og det indebærer bl.a. at jeg tænder for pc´en hvilket jeg nu har forsøgt de sidste morgener uden held, da den af gode grunde ikke befinder sig på sin vante plads - og jeg må da indrømme, at jeg ofte er ved at sætte mig i stolen for at checke emails og nyheder - heldigvis har jeg så min nye bærbare, der har Vista som styreprogram og det er jo noget helt andet, men måske - kun måske - kan vi, den og jeg, blive gode venner inden den stationære forhåbentlig kommer hjem igen og er i orden igen - Det er godtnok svært at undvære noget man er vant til i det daglige, men helt afskåret fra omverdenen er jeg heldigvis ikke - så må vi se hvorledes jeg får opdateret min hjemmeside og om det er muligt med de programmer jeg har til rådighed og meget andet - I stedet for er jeg faktisk begyndt med hoved rengøring ! og hvor bliver der sorteret og gjort rent - begyndte i soveværelset og har været hos Hanne et par gange med ting til drengene bl.a nogle legetøjsbiler og til den mindste "farm animals" som jeg må have leget med selv som lille ...

og så fik Hanne og jeg taget Swap prøven på Mickey i dag - det er næsten ikke til at gøre alene for man skal jo tage spyt fra mundhulen, hvilket vi fik gjort og så bliver det afsendt i morgen og om ca 14 dage får jeg resultatet - man kan ikke sige andet end jeg er en ansvarlig basenji ejer ved at teste mine hunde for fanconi ! Modsat andre, der oven i købet belønnes for at bryde DKKs etiske regler og meget andet - kan kun sige, at jeg græmmes,virkelig ...........