kølig og så trope hede igen ...

i går var det dejlig køligt med en skøn brise og Mickey og Kira var med inde i Centrum og handle ind - Asta var hjemme og passe på huset, det er også en meget vigtig opgave at blive sat på !

her til morgen var det allerede varmt ved 8.30 tiden, så ingen lange løbeture idag, kun op til købmanden for at købe Billed Bladet - og dagen har gået med bare at drikke vand og klare varmen, hvilket for mig er svært, men nu loves der køligere dage og det vil jeg så se frem til

Hanne var her med begge drenge og Cages farmor, der er på et 3 ugers visit fra Colorado, USA og lige inden de kom havde vi haft et mindre drama her i huset som jeg dog ikke vil skrive her for der er øjne, der læser og misforstår, så er du nysgerrig nok, send mig en mail og jeg fortæller (Er jo bleven klog af skade hvad angår at skrive for meget i denne blog !) Det jeg var ved at fortælle var at på en halv time skete der bare så meget, at jeg bagefter sad med tilbagestrøget hår og tænkte: " hvad skete der her"? Men tingene faldt til ro igen og nu sover hundene og det gør jeg også snart, bliver rigtig træt i varmen

Hedebølgen er over os

og det er næsten for meget - jeg er ikke til sol og varme - sidder stille om dagen med døre og vinduer åbne og prøver at huske at drikke vand i løbet af dagen. Sidder og opdaterer eget basenji opdræt og afkom samt pharaoh hound databasen. Vil dog hellere i gang med mit nye projekt der omhandler et nyt billedredigerings program, men det får vente for der skal man koncentrere sig og det kan jeg ikke i denne varme ...........

alverdens bloggere

det er utroligt spændende og tidsrøvende at læse blog(s) i flertal ? den sidste interessante har jeg sat på linksiden og jeg kunne slet ikke løsrive mig fra denne fascinerende kvinde, hendes liv og historie og måden at skrive på - andre blog handler om folks hunde og der er nogle jeg interesserer mig for, andre er rene praleblogs og dem holder jeg mig fra - jeg må dog indrømme at jeg er ved at være blog-afhængig ! og det er nok heller ikke det værste man kan være .........

Livets gang

jeg har i den senere tid reflekteret over mit liv og hvad der skal ske med mine hunde når jeg ikke længere er her - efter megen granskning har jeg funden en acceptabel løsning, der nu skal skrives ned og gives til Notarius Publicus. Løsningen vil jeg ikke skrive her for den involverer andre personer, der naturligvis er informerede -

Udover hundene er der mit kennelmærke som jeg har haft siden 1972. Et kennelmærke der er anerkendt verden over og jeg ved, jeg har nydt stor respekt med mit opdræt af både basenji og pharaoh hound, og har grundlagt mange kenneler der nu fører racen videre. Så det er med megen omtanke at jeg videregiver mit kennelmærke til en ung person, der vil føre det videre inden for racen basenji - denne person bor ikke i Danmark og er ikke et familiemedlem, men een jeg stoler på fuldt og fast nok skal gøre kennelmærket ære

Så langt så godt for hvad skal al denne reflektering dog gøre godt for en søndag eftermiddag - jo, for at jeg har fred med mig selv og ikke har løse ender når tiden er inde. Det er ikke for at være teatralsk men realistisk.

Jeg holder meget at at udstille og være på udstillinger som ringsekretær, men er nødt til at indse mine begrænsninger. Det er utrolig svært at skulle prøve og acceptere at man er bleven ældre, ja faktisk gammel ........... og der er meget man ikke kan mere - jeg har aldrig troet det ville være så svært at acceptere dette, for jeg har det som en gammel cirkushest der dufter savsmuld når snakken går på hundeudstillinger - jeg kan ikke lade være at deltage, men jeg glemmer jeg er bleven ældre/gammel ........ og øv for det.... nu er det en ny generation (som jeg jo også engang selv tilhørte) der udstiller og fører sig frem - og taler og skriver et sprog jeg nogle gange har svært ved at forstå ! Så er man altså gammel ...... nok om alt det med at være og blive gammel - det kommer til de fleste og sådan er Livets gang

Fremgang

det går bedre med min mus - men gåturene er ikke helt så lange som vi plejer, men jeg håber at der ikke går så lang tid før Mickey mus er sig selv igen -

her er smilende Cage med Asta på skødet - Mickey ligger med hovedet halvt på Cages ben og bag Asta - Mickey elsker Cage og hans bror, Christopher og hænger om disse drenge, ja, det gør alle 3 hunde -

Det er bleven torsdag - så skal vi hente Billed-Bladet og følge med de kongelige og kendte og se alle deres kjoler - har brugt en del tid på at oprette en profil på Facebook, hvor jeg til min store overraskelse møder mange jeg kender - heriblandt min ældste datter, Tina der bor i AZ ....

Verdensudstillingen i Stockholm

så er spændingen udløst om Verdensvindere indenfor basenji og pharaoh hound og for at gøre en lang historie kort, så blev mit tipolderbarn inden for racen pharaoh hound BIS 2 ud af mere end 20.000 hunde tilmeldt ! inden for basenji var der ingen nærliggende familiemedlemmer, der vandt titlerne, så dem går vi let hen over ...........

det regner her til formiddag og det er så dejligt, elsker regn

Min lille mus

åh, min lille mus er bleven bidt i benet og det gjorde godt nok nass, nej hvor kunne han skrige ! vi vendte om og vel hjemme så jeg nærmere på såret, der er lige på skinnebenet og det gør bare ondt - jeg fandt lidt sårpudder frem og kom det på efter at have vasket såret først, men nu får vi se hvordan det går om et par timer -

og efter et par timer kunne musen ikke støtte på benet overhovedet og der gik ligesom panik i mig - ringede til dyrlægevagten og her mente man at jeg kunne vente med at komme med Mickey til i morgen. Hans ben skal blot holdes i ro, hvilket ikke var noget problem, for han ville kun ligge inde på sengen og se lidende ud, hvilket jeg helt forstod - Så mit humør var på nulpunktet og bedre blev det sandelig ikke da jeg modtog en email om hvorledes Mickeys datter, født på Tåsinge, var kommen af dage. Du godeste, mere grel læsning har jeg sjældent været udsat for. Dybt chokeret gik jeg ind til Mickey, der stod på sengen med forbenet dinglende og da må jeg indrømme det lige var ved at slå helt klik for mig ........... hen og kramme ham mens jeg fortalte hvad jeg lige havde læst (jeg ved han ikke forstår ordene, men i tonen fornemmer han et eller andet) - Det blev til nogle bære-gå ture med Mickey de gange han skulle ud og ellers passe Asta, der stadig har dårlig mave efter alle de pølser hun fik guffet i sig i lørdags til ringtræning - og Kira, der til gengæld var nem ............

Efter en lang nat hvor Mickey bare lå så stille og jeg vågnede hver time for at kontrollere ham, eller Asta skulle ud (suk) blev det morgen og musen kan støtte på benet og jeg fik ringet til dyrlægen, der blev glad for at høre der var fremgang med musen. Samme dyrlæge ved hvor udsat musen har været bl.a. fra egen hundefar, som musen var glad for men det var ikke gengældt og da musen fik bidt i et batteri der var i en TV-fjernbetjening og fik brændt tungen og svælget og der gik 3 måneder før han kunne tygge i den side af munden, der havde været forbrændt af syre .... så musen er jo midt smertens"barn" og af den sødeste slags, rigtig kærlig og en dejlig hund - ja, tro det hvem, der vil, jeg er meget glad for min Mickey mus ..........