mandag den 29. september 2008

Verden går af lave

banker krakker både i USA og Europa, også i lille Danmark - det er ret skræmmende og man har nok ikke fantasi til at forestille sig hvad der sker f.eks i morgen -

jeg har altid sagt, at min fantasi ikke fejlede noget, men da min mor lå på plejehjem og hvor jeg besøgte hende hver dag til middag og indtil hun døde, ja, da vidste jeg aldrig hvad der ventede mig når jeg kom til plejehjemmet og måtte sande, at virkeligheden oversteg min fantasi - min mor har nu været død i snart 5 år og det har været utrolig svært for mig at komme over, tror aldrig jeg gør det .... selvom man får at vide at tiden læger alle sår, så står tiden nogle gange stille , også da jeg mistede min mand, og hvorfor jeg kom i tanker om disse 2 dødsfald begriber jeg ikke, udover at jeg savner både min mand og min mor og endda meget .....

lørdag den 27. september 2008

SPK Bredsten

Spidshundeklubben har afholdt udstilling i Bredsten - vi har været med de sidste mange år, men ikke i år, da begge piger er højløbske og Mickey totalt umulig - jeg glemmer hvert eneste år hvor krævende og vanskeligt det er med de løbetider ......... bliver aldrig klogere -

resultaterne fra Bredsten er på min hjemmeside under Nyheder ..... lige en bemærkning til den sort-hvide russiske import, synd den ikke blev præmieret, så har henvist ejeren til et sted hvor hun kan gå til ringtræning

Vejret var da fint i dag med sol og lidt lavere temperaturer og så var det lidt blæsende - nu er efteråret på vej og det har jeg det fint med -

tror ikke jeg tilmelder Kira til Herning - har på fornemmelsen, at det er en dårlig ide, ved ikke hvorfor, nå har et par dage at tænke over det endnu ....

fredag den 26. september 2008

fredag igen

så er det fredag igen, hvor bliver tiden dog af ? skal se Vild med Dans .....

tirsdag den 23. september 2008

Assens

så har vi været i Assens og kommen hjem igen (ellers kunne jeg jo heller ikke skrive dette indlæg :-)) Kira var med og sød som sædvanlig, mærkede hende slet ikke - vejret var overskyet og køligt på Fyn. Mickey og Asta blev passet af Hanne og familien og i Jylland var der varme med sol ............. hmmmmmm ........... ellers er der ikke så meget at sige om udstillingen i Assens udover, at den gik meget godt med fine hunde af racen hovawart, søde udstillere og en masse tyskere, der deltog, så om mit tyske har været godt nok vil tiden vise ....

i går fik jeg med lidt besvær (der er ikke noget der er let i min verden !!!) installeret Norton Antivirus programmet 2009, så nu kan vi klare os 1 helt år og frem til vi skal have en ny og anden version -

på vor aftentur små regnede det og det havde jeg det fint med - hundene trak lidt og synes det var bedre hjemme i varmen og i tørvejr ....

Resultater fra Ballerup

kan læses her http://www.fallohide.dk/latest_news_from_1_april.htm

tak til Grethe Christensen, keeshunde ejer og tidl. formand for Spidshundeklubben og bosiddende på Sjælland - Grethe er altid flink til at viderebringe resultater og sende til mig

lørdag den 20. september 2008

Assens i morgen

det lader til, at jeg har kørelejlighed i morgen til og fra Assens, hvor Hovawartklubben holder udstilling - de har åbenbart været på et race seminar en hel uge !? og afslutter så med en cert udstilling og en østrigsk dommer .... håber vejret holder

DKK international, Ballerup

i dag bedømmes gruppe 5 i Ballerup - der er 13 basenji tilmeldt og 2 pharaoh hound. Begge pharaoh hound er mig bekendt, men ingen af basenji, så ser frem til en opdatering fra een eller anden, der har været på udstillingen og vil dele ud af sin viden. Det er jo ikke alle, der er så flinke at gøre dette - utroligt så få, der køber kataloger eller vil fortælle hvem, der var tilstede udover egne hunde. Det har altid undret mig, men sådan er der så meget -

Vejret er fantastisk med høj sol, så vi cyklede til Føtex efter frosne kyllingelår til hundene, naturligvis - og videre hen og hente Norton Antivirus 2009 som jeg havde bestilt for et par uger siden. I den forbindelse samt det, at TDC og Internettet har drillet mig de sidste uger, fik jeg i går besøg af en TDC tekniker samtidig med, at jeg blev ringet op af det firma, hvor jeg havde bestilt Norton og at det var ankommen og kunne afhentes - det morsomme var, at jeg troede det var TDC teknikeren, der ringede om, at han var på vej til mig og det hele gik også op i hat og blå briller på alle måder ............ nok om det, var forvirrende nok i forvejen og jeg kan ikke rigtig forklare hvor forvirret det hele var uden at blive endnu mere forvirret ............ det er ikke sådan at blive gammel ............

fredag den 19. september 2008

Flot sensommerweekend i vente

og det glæder jeg mig så til - skal til Fyn og være ringsekretær for en dommer fra Østrig, så det er med at holde tunge lige i munden og huske de tyske gloser ..... begge piger er begyndt deres løbetider, så jeg skal planlægge de næste par uger, så jeg ikke står og mangler noget, for kan jo ikke gå fra dem uden opsyn - alternativ er, at jeg skiller dem ad - også når jeg er hjemme - ikke flere hvalpe her - har aftjent min værnepligt i den retning!

iøvrigt er vejret ikke så dårligt heller i dag, synes i det hele taget at især vore aften gå ture har været dejlige med lunt vejr og skønne solnedgange -

og så har Internettet drillet de sidste 14 dage ............... kors, hvor har jeg bandet og svovlet og ringet mange gange - håber nu at jeg forbliver online ......................

onsdag den 17. september 2008

det skærer mig i hjertet

at se en god hundebekendt langsomt sygne hen ... vil huske min bekendt som en intelligent, kvik og køn pige, altid med et smil på læben og et venligt ord på vejen - kunne næsten ikke bære at se hende slæbe sig afsted med hunden og det kan hun så heller ikke mere - livet er uretfærdigt, det er altid de bedste, der forlader os først ...

tirsdag den 16. september 2008

vejret







aj, hvor blev vi bare våde her til formiddag - ok, der var skyer i det fjerne, men ikke megen vind, så det var lidt overraskende pludselig at blive overfaldet af en masse små partikler, der klaskede ind i ansigtet og især Asta var meget utilfreds med regnen - det er længe siden jeg selv er bleven så våd ! helt ind til skindet - håber ikke jeg bliver forkølet for skal være ringsekretær denne weekend på Fyn

lørdag den 13. september 2008

et lille æg





utroligt hvad man kan lave med et æg - se flere eksempler http://www.fallohide.dk/eggshells.htm

kan specielt godt lide det, der står nederst på siden, så jeg tilføjer det også her:
"A true friend is someone who knows you're a good egg even if you're a little cracked."

torsdag den 11. september 2008

11. september 2001

billederne taler for sig selv om den forfærdelige dag



























onsdag den 10. september 2008

Gustav, naboens barnebarn


Det bebudes, at i dag går Jorden under ............ hmmm, hvad skal man tro. Uanset, så må jeg da indrømme, at det gibbede lidt i mig, da jeg i TV så, at der er tale om et underjordisk eksperiment i Schweiz - og det så faktisk lidt halvfarligt ud. Lad os ikke håbe at det kommer til at holde stik. Mon ikke de gode videnskabsmænd besinder sig ?


var uden internetforbindelse i formiddags og det er jo ikke godt - nu er den her igen og her er hvad jeg har lavet af collage - det er Ruths (nabo) lille barnebarn, Gustav, der til daglig bor i Wien, og som var på besøg med sin mor - collagen taler for sig selv

mandag den 8. september 2008

Super søndag i Lunden

det regnede ikke idag, heldigvis - så kan man ønske sig en bedre begyndelse på efteråret end Silkeborg udstillingen i Lunden i godt vejr, nej vel ? For vejret holdt hele dagen med høj sol (helt ind i det telt hvor jeg sad og skrev) og det blev da også lige lidt for varmt en gang i mellem - men hvorfor klage, for efteråret er jo lige om hjørnet ... kan kun sige, at det var en dejlig dag, med skønne hunde, dejlige mennesker/udstillere og hunde ejere og mine 3 basenji har også nydt weekenden - idag er vi alle lidt trætte, men med dejlige oplevelser kan vi klare os et godt stykke fremover ...




















og her er det fantastiske springvand jeg altid har beundret

lørdag den 6. september 2008

Silkeborg og omegn

- hvor er jeg glad for at vi er hjemme igen og tørre ! for det regnede et par gange i løbet af dagen, men ikke noget der ødelagde stemningen for hunde eller udstillere i dag i Silkeborg, hvor dalmatinerklubben havde udstilling - dommeren var fra England og havde en veninde med som jeg straks udnævnte til assistent, og det var noget som veninden gjorde med bravur - det viser sig så, at hun bor i Frankrig og er både dommer og ringpersonale .................. Efter bedømmelserne var overstået kørte vi østpå, til en lille by, hvor jeg havde bestemt mig for at ville se det sommerhus vi har lejet til senere på året. Det tog lidt tid at finde det, selvom jeg havde allieret mig med en indfødt, der dog ikke kendte området, men det gør han nu ! Sommerhuset ligger med en dejlig udsigt over fjorden, så det skal nok blive en god ferie - I morgen er vi så på den igen i Silkeborg, med mange racer bedømt af 2 forskellige dommere, begge danske - håber ikke det hele drukner i regn som sidste år - kryds fingre ....

fredag den 5. september 2008

så er det snart weekend

var nødt til at få ordnet hår, det var bleven langt og da jeg har meget og tykt hår, så ser det klasket ud - så endelig havde jeg fået taget mig sammen til at bestille tid hos Solveig, der har klippet og farvet mit hår i snart 10 år - nu bliver mit hår ikke farvet mere, for det er bleven hvidt .... og det må jeg så vænne mig til, selvom jeg bliver lidt forskrækket hver gang jeg får forbi et spejl og ser en hvidhåret dame kigge igen ! Men det er tidens tand og det må jeg lære at leve med - jeg havde for en gangs skyld ladet hundene blive alene hjemme og efter at have hentet bil og gøre indkøb havde jeg været borte i over 3 timer! Sikke en glæde jeg blev mødt med da jeg trådte ind ad døren. Især af Mickey, der jo er mors dreng, den lille slyngel - Vi skal til Silkeborg i morgen og søndag hvor jeg skal være ringsekretær, som tidl skrevet - glæder mig ikke lige med de vejrudsigter der loves - men først skal vi i aften se "Vild med dans" - en gansk udmærket underholdning - og så skal der pakkes bil ....

torsdag den 4. september 2008

det er til at tude over

at der findes mennesker der har det dårligt med sig selv, men at undlade at passe ens dyr er forfærdeligt - jeg har aldrig set værre billeder end af disse basenji i USA - disse billeder er ikke rare, så vær forberedt http://www.youtube.com/watch?v=AIts_N4EiJc

tirsdag den 2. september 2008

Mickeys søn på sin første udstilling






i Fuglebjerg og i hvalpeklasse og det gik så godt, at Charlie blev racens bedste hvalp - så kan man vel ikke forlange mere ....

jeg synes Charlie ligner sin far, Mickey utrolig meget på dette billede

alle gode gange 3

lykkedes det at få køkkenvasken ordnet - den har været stoppet siden fredag aften, ikke rigtig stoppet, men af og til og mest til ........ der er ikke så meget at gøre i weekenden, end at benytte toiletvasken til opvask, men som sagt endelig mandag morgen ved 10.30 tiden kom der een fra boligforeningen og arbejdede så sveden løb af ham, den stakkel. Men vasken var ikke sådan at få ordnet. Så blev et VVS firma kontaktet og igen måtte man her give op hvilket var utroligt for det er kun 3 mdr siden min vask sidst var stoppet så jeg er da noget forbavset over at det er sket så hurtigt igen - tilsidst kom så en slamsuger og den gjorde rent bord skulle jeg hilse og sige !!!
pyha, det lugtede fælt, men ikke så længe - men det var også hele opgangen (4 lejemål), der havde haft problemer med afløb fra køkkenvasken - nu skulle det virke igen og jeg kunne få vasket tøj som jeg skulle have haft gjort i weekenden i det dejlige vejr - (interessant, ikke ? :-))

i går aftes på vor aften gå tur blev vi fanget i en ordentlig gang regnvejr og stod længe under nogle træer, der egentlig ikke gav meget læ, så vi skyndte os hjem og blev tørre igen - senere på aften så jeg en film instrueret af Steven Speilberg, Wars of the Worlds med Tom Cruise i hovedrollen - nu kan jeg jo godt lide sci-fi, og denne her var godt nok spookey skal jeg love for ! så næste gang det rumler i undergrunden løber jeg skrigende væk ....... for det er der de uhyggelige rumvæsener kommer fra i filmen og hvor de har ligget og ventet i mange mange år ................ muhhhhhaaaa ......... så fortæller jeg ikke mere om filmen .....