jeg har i den senere tid reflekteret over mit liv og hvad der skal ske med mine hunde når jeg ikke længere er her - efter megen granskning har jeg funden en acceptabel løsning, der nu skal skrives ned og gives til Notarius Publicus. Løsningen vil jeg ikke skrive her for den involverer andre personer, der naturligvis er informerede -
Udover hundene er der mit kennelmærke som jeg har haft siden 1972. Et kennelmærke der er anerkendt verden over og jeg ved, jeg har nydt stor respekt med mit opdræt af både basenji og pharaoh hound, og har grundlagt mange kenneler der nu fører racen videre. Så det er med megen omtanke at jeg videregiver mit kennelmærke til en ung person, der vil føre det videre inden for racen basenji - denne person bor ikke i Danmark og er ikke et familiemedlem, men een jeg stoler på fuldt og fast nok skal gøre kennelmærket ære
Så langt så godt for hvad skal al denne reflektering dog gøre godt for en søndag eftermiddag - jo, for at jeg har fred med mig selv og ikke har løse ender når tiden er inde. Det er ikke for at være teatralsk men realistisk.
Jeg holder meget at at udstille og være på udstillinger som ringsekretær, men er nødt til at indse mine begrænsninger. Det er utrolig svært at skulle prøve og acceptere at man er bleven ældre, ja faktisk gammel ........... og der er meget man ikke kan mere - jeg har aldrig troet det ville være så svært at acceptere dette, for jeg har det som en gammel cirkushest der dufter savsmuld når snakken går på hundeudstillinger - jeg kan ikke lade være at deltage, men jeg glemmer jeg er bleven ældre/gammel ........ og øv for det.... nu er det en ny generation (som jeg jo også engang selv tilhørte) der udstiller og fører sig frem - og taler og skriver et sprog jeg nogle gange har svært ved at forstå ! Så er man altså gammel ...... nok om alt det med at være og blive gammel - det kommer til de fleste og sådan er Livets gang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar