at se en god hundebekendt langsomt sygne hen ... vil huske min bekendt som en intelligent, kvik og køn pige, altid med et smil på læben og et venligt ord på vejen - kunne næsten ikke bære at se hende slæbe sig afsted med hunden og det kan hun så heller ikke mere - livet er uretfærdigt, det er altid de bedste, der forlader os først ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar