onsdag den 17. september 2008

det skærer mig i hjertet

at se en god hundebekendt langsomt sygne hen ... vil huske min bekendt som en intelligent, kvik og køn pige, altid med et smil på læben og et venligt ord på vejen - kunne næsten ikke bære at se hende slæbe sig afsted med hunden og det kan hun så heller ikke mere - livet er uretfærdigt, det er altid de bedste, der forlader os først ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar