fredag den 23. januar 2009

så sov Suzanne ind


Suzanne er Hildes ejerinde - Suzanne har været syg i alle de år jeg har kendt hende, men vi har alligevel gået mange ture og haft mange gode samtaler i tidens løb. Suzanne er, eller var, børnebogsforfatter og jeg vil nu værne om de 2 bøger jeg har af hendes ..... det kom ikke som nogen overraskelse at Suzanne sov ind i nat - men derfor gør det lige ondt af den grund. Suzanne blev 52 år og det er jo ingen alder, men når kræften får fat, giver den ikke godvilligt slip igen og Suzanne led af nyrekræft, der så har bredt sig ..... i går var Hilde også underlig og ville ikke hilse på hverken mig eller hundene, hvilket er første gang nogensinde -
Her holder vi Mickey og Pernilles første fødselsdag de. 17. december 2004 med Suzanne som det naturlige midtpunkt da hun var god til at fortælle - Hilde er vist under bordet, hun har altid været en nem hund og een af de få alle mine basenji har kunnet lide at være sammen med - Intet varer desværre evigt - tankerne går til Suzannes mand, Niels Kristian, der har været enestående gennem hele Suzannes sygdomsforløb - jeg er løbet tør for ord ...