torsdag den 26. februar 2009

Clairvoyance

Der er mange ting der ikke kan forklares videnskabeligt - nogle af disse ting kan være at man tænker så hårdt på en person, at det er som om denne fornemmer ens tanker ... eller noget i den underlige retning.

I går var jeg udsat for, at jeg først mens jeg gik eftermiddagstur med hundene kom til at tænke på, at det var et stykke tid siden jeg havde hørt eller set noget til naboens 3 shih-zu'er .... og hvem kommer gående men ejeren, der er ude og omdele Ugeavisen. Hun fortæller mig, at den ældste shih-zu tæve har fået 5 hvalpe i nattens løb og jeg gratulerer og spørger til farver da ejeren har talt om, at de så frem til et kuld hvalpe - men det vidste sig så, at faderen til hvalpene er en bomuldshund (cuton) - så det var vist det man kalder en svipser. Een af de nærmeste dage skal jeg på hvalpevisit .....

Men ikke nok med een person, næh, mine tanker gik også til Heidi, der har en lille pige på snart 2 år og dem havde jeg ikke set længe - jo Heidi men ikke datteren og hvem sidder på gyngen næsten uden for mine stuevinduer om eftermiddagen og smiler vidunderlig henrykt? Heidis lille datter ... altså sammen med moderen -

Nu må jeg tænke på andre søde mennesker jeg ikke har set et stykke tid hvis det fortsætter på denne positive måde - Det er da ret spændende om ikke andet ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar