torsdag den 28. januar 2010

plus grader, solskin og isglat

ja, det hænger ligesom ikke sammen, men til morgen var her plus grader og isglat, så jeg måtte ud i en sne/is drive for at komme ud fra indgangen, der var helt iset til ....... bedre blev det ikke da jeg skulle ud med Asta og Mickey. Nu havde vi de sidste par dage cyklet men det blev kun til at cyklen kom med som støtte pædagog, for det var alt for glat på vejene og jeg var nødt til at lufte hundene forholdsvist tidligt da jeg skulle være hos lægen sidst på formiddagen. Der var dog så glat hele vejen ned til rundkørslen, hvor jeg gik ned til før jeg kunne komme på cyklen og trampe i pedalerne ind til lægen, hvor der pudsigt nok, hvis man kan bruge det ord, var så glat i indkørslen, at jeg lige var ved at stå på hovedet ! Så da jeg var færdig og skulle til apoteket ville jeg kloge hoved, gå ad bagvejen ud fra Sundhedshuset, men her var omend mere glat end på parkeringpladsen ......... pyha - kan ikke lide at man skøjter afsted når der ikke er noget at holde fast i sådan lige i nærheden ....... men det gik og jeg fik ordnet det jeg skulle - vel hjemme havde hundene haft besøg - Hanne var komme forbi og var gået ind (siger ikke hvor min nøgle ligger !) og lagt noget creme til min ryg og samtidig været lidt hos hundene .....

Mens jeg sad og spiste sen frokost synes jeg vaskemaskinen lød underligt (ja, vi har et had/kærlighedsforhold, den maskine og jeg) - ville lave mere the og så var der ingen vand ! Derfor lød vaskemaskinen underlig - den vaskede uden vand hvilket ikke er særlig godt - Efter et par telefon opringninger viste det sig, at man på Teknisk forvaltning var kommen til at trykke på en forkert knap, så ingen her i Slarisdal havde vand i ca 1 time - og da det så kom igen var det brunt og rørene fyldt med luftbobler, der giver bragende og knasende lyde .......

nå, jeg må hellere få hængt noget vasketøj op ....

og fredag vender kulden tilbage - suk .......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar