jeg har lidt dårlig samvittighed over ikke at have skrevet længe her, så nu skal det være og hvor begynder man ? Verdenshundeudstillingen var vel overstået med et par flops af ringpersonalet men det var der vist ingen, der registrerede, for alle havde travlt med deres - jeg har udstillet og været ringsekretær i for mange år, så godt, at certet gik til den rigtige hund og ikke veteranen som fik det tildelt i første omgang ! jeg må indrømme, at jeg var lidt skuffet over de udstillede basenji - de fleste var magre og havde intet kønspræg - samme højde og drøjde kunne man også sige - jeg havde strikket nogle fine trøjer til de vindende hunde plus til Ingas han, dommerens tæve og Yvonnes tæve i Sverige - her er trøjen til Ingas hanhund, Juma
så havde jeg fået denne udstiling ud af systemet og næste var sygehusbesøg d. 7. juli - en surrealistisk dato for jeg kunne have holdt sølvbryllup med Alton om han havde levet - og i røntgenafdelingen kl. 08.30 mødte jeg min læge jeg vidste havde ferie - så hvad lavede han og på vej over til en dame - tænkte han var med en patient, ja, hvad tænker man - det viste sig, at lægen lider af nyresten og var til scanning fordi een var passeret i løbet af natten og jeg kunne så godt, se at han var noget bleg om næbbet - så går det op for een, at læger også er mennesker ! og damen var hans kone iøvrigt - en rigtig sød dame
efter de indledende "øvelser" , såsom blodprøver, EKG og røntgen, returnerede jeg til Hjertemedicinsk afdeling hvor jeg for at gøre en længere historie kort fik stød i hjertet under narkose, så det kunne falde tilbage i normal hjerterytme - jeg mærkede med det samme jeg vågnede at det havde hjulpet men efter nogle minutter synes jeg alligevel ikke helt - så jeg blev overvåget lidt, indtil jeg blev flyttet ind i opholdsstuen, da en patient skulle akut stødes - Tina kom og kørte mig hjem og Hanne havde passet hundene som hun har gjort tidligere, så det var dejligt at komme hjem til glade hunde - efter et par dage begyndte jeg at få det bedre, kunne igen trække vejret og synes det går fremad - nu er det ryggenog knæene, der driller
Det årlige kræmmermarked blev afholdt forrige weekend og Hanne og Christian var tidligt afsted og Hanne ringede for at fortælle, at hun havde købt 2 gulvtæpper til mig ! Herligt, men det stoppede ikke der - for senere, da tæpperne var lagt på plads kom Christian med det store computerbord jeg har fået lov at over tage og her er plads til mine 2 skærme og det løse :-)) samtidig fik Christian min mors skrivebord og en læderstol - jeg er ved at sortere ud med hård hånd af min mors ting - Senere på dagen var Hanne og jeg et smut på kræmmermarkedet for der manglede nyt tæppe til køkkenet - det er så dejligt at have gode naboer og dem skal man værdsætte ...
der var flere ting jeg ville skrive her - men inspirationen har forladt mig - jeg vil dog fortælle, at jeg idag kl. 7 i morges cyklede til sygehuset med Asta og Mickey. Jeg skulle have en monitor sat på og efterfølgende til læge for at få taget blodprøve fordi jeg stadig tager blodfortyndende medicin - det var en lang tur og det er første gang i næsten 1 år at jeg har cyklet den lange tur, så det var med stor glæde jeg kunne konstatere, at jeg kan cykle ind til centrum igen - hundene har været trætte dog ikke mere end de var glade for at gå med Christopher - han er begyndt i 7. klasse og det var første skoledag i dag - samtidig har Christopher skiftet skole, så der var lidt at tale om idag -
nu er det tid til vor aftencykeltur - hver aften denne sommer har jeg cyklet en kort tur med hundene i stedet for at gå, da ryggen og knæene virkelig gør ondt - og så nyder jeg solnedgangen og det er så dejligt -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar