mandag den 6. juli 2009

åh.... endelig

endelig lidt regn - sommerregn - er der noget så herligt som blidt dalende sommerregn ? lige ned i ansigtet ....... personligt elsker jeg det og mener også det er godt for rynker. Meget bedre end dyre cremer man kan købe ...... næh, så hellere en gang regnvand i ansigtet ....

Jeg huskede at stille alle potteplanterne ud, så de også kunne blive lidt våde og få vasket støvet af, der er på bladene.

- og en strøtanke eller hvad man vil kalde det, for at gå i egne tanker når man lufter 3 basenji er ikke en god ide ........ heller ikke med bare 1 alene ! Forleden nat, da lille Asta skulle ud gik vi hen forbi affaldsmiljø stationen, som den så fint kaldes, altså forbi skraldespandene og her er der højt græs om - pludselig springer en kat op og Asta glemmer alt om, at hun skal skynde sig ! Jeg må da indrømme, at jeg blev mere vågen end jeg var da vi først gik ud af køkkendøren ......... Forleden dag med 3 hunde gik jeg og tænkte, igen det skal man ikke, for pludselig gennem det lille stykke skov vi går igennem på vor tur, sprang et dådyr op og spurtede afsted og lille Asta, der har erfaringer med at jagte harer, var helt oppe at ringe og fik de 2 andre med sig - så jeg måtte sætte bremserne i for blot at holde balancen ! De næste par dage, ja faktisk hver dag siden, har lille Asta med røntgenøjne lige gennemlyst det lille stykke skov for at se om dådyret var der igen, men heldigvis for mig var det ikke tilfældet - men man bliver brat revet ud af ens tankegang hvorfor jeg må prøve at undlade at tænke når jeg går ture med hundene ! Og hvordan gør man så det - tja, det tror jeg ikke man kan ....... Jeg har jo også meget at tænke på nu "lille" Tina er på vej hjem til Danmark .... rigtig meget at tænke på .......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar