torsdag den 25. februar 2010

Fila

Her er lille Fila, født i Norge og nu bosiddende i Sverige hos Yvonne, hvor også Walther bor - Filas opdrætter, Gerd S. bestilte 6 hvalpe trøjer som vist på et billede fra i lørdags hvor 5 af dem blev sendt til Norge - den sidste som var til Fila blev så sendt til Sverige ..... Fila drukner næsten i trøjen, men hun vokser hurtigt ind i den :-) Næste trøje er til Stevie, der bor i Odense og kommer fra Yvonne i Sverige - trøjen blev sendt i dag og jeg glemte at tage billede men håber ejerne sender et til mig

- og så har jeg forhørt mig om vægten på Astas hvalpe og Ronja ligger helt klart i spidsen med en vægt på 5,2 kg - så følger Sulu på 4.8 kg og tilsidst lille Walther på 4.2 kg - Walther var også sidstfødte og den, der nok var mest syg - men de tager på de små og nu er Sulu bleven re vaccineret og Walther rabiesvaccineret, da han skal på Verdensudstilling i Herning til sommer -

- der er kommen flere billeder fra både Ronja og Sulu - skal nok sætte nogle på når jeg lige har et minut tilovers - det er utrolig så lidt tid man egentlig har til rådighed i dagens løb, der udover at lufte og fodre hunde også indebærer andre tidskrævende ting som jeg ikke altid har så megen lyst til, så som at gøre rent ...... vil hellere sidde og strikke eller lave andre sjove ting med pc´eren ...

- i mandags var jeg iøvrigt igen ved lægen og få taget blodprøve og niveauet lå sådan, at jeg først skal have taget ny blodprøve på tirsdag i næste uge ...... nå ja, om et par dage, for ugen er jo snart gået igen ...... man kunne godt mærke at Vinterferien var slut for der var en del ventetid de forskellige steder, men nu er jeg så heldig (hvis man kan kalde mig det) at jeg får gratis kørsel ud og hjem og betalt at kommunen og det sætter jeg stor pris på .... ellers kunne jeg slet ikke komme afsted for som jeg vist tidligere har nævnt, så er bustoppestedet flyttet, fortovene hverken ryddes eller saltes så man kan ikke komme frem og cyklestierne er i samme stand .... men det tilbud at blive kørt ud og hjem er vældig godt synes jeg - blot synd jeg ikke vidste noget om det tidligere da jeg for 4 år siden også havde samme problemer med hjertet, men måtte cykle ud til Horsens sygehus og få taget blodprøver .... det er så uvirkeligt nu, at jeg cyklede så langt 2 x om ugen (10 km hver vej!) - især nu hvor isvinteren har fået godt fat og man er bleven lidt vant til at man kun går små og korte ture med hundene og man luller sig ind i en rutine, der ikke er holdbar i længden - heldigvis må man sige, for jeg glæder mig til foråret og med flere aktiviteter med hundene ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar