My name is Pia and I live in Denmark - I would like to share my days with my basenjis and our life in general
lørdag den 1. maj 2010
Som ringe i vandet
som overskriften antyder, så har de sidste par ugers begivenheder været udsprungen af få ting - såsom at jeg hver fredag udskriver Banko plader til Christopher (Hannes 13-årige søn, der går ture med hundene et par gange om ugen) - og så var der bare ikke mere blæk tilbage i printeren, så jeg måtte ud og købe flere. Priserne på blækpatroner er som bekendt ikke billige og ved nærmere eftertanke (det kan være både kostbart og uklogt at tænke !) ville jeg så købe en ny printer. Så jeg var på udkig og fandt een i en forretning med kontorartikler, men den var for stor til jeg kunne have den på cyklen, så det fik vente til Tina kom på besøg. Og så kørte vi til forretningen og jeg købte en mega dyr printer, der kan printe for- og bagside næsten på een gang, scanne, kopiere og jeg skal komme efter dig - Dagen efter lukkede jeg kassen op med printeren og da jeg så alle de papirer, små æsker med blækpatroner, ledninger osv trak jeg vejret dybt og måtte indrømme, at det var for meget - ringede til forretningen da jeg så ville returnere dyret, men blev i stedet henvist til en computer nørd ! Se sådan en fætter har jeg jo savnet i flere år og så fik jeg ham næsten serveret på fad ! Jeg har altid været dybt fascineret af computer nørder, selvom jeg måske ikke er helt uvidende selv, så tør jeg aldrig gå planken ud når det gælder computere - i løbet af ingen tid var printeren trådløst sat til både min stationære og bærbare pc ! og så var der lige et par andre småting som den unge mand fik lavet men det, der mest fik mine øjne lidt på stilke var, at han havde en iPhone ! Jeg får mundvand bare at se en iPhone (Stephan har også een som han har viftet mig om næsen med!) ... men de er jo dyre at erhverve og dyre i drift (troede jeg !) - og den opmærksomme læser kan sikkert allerede gætte hvad der så er hændt : YES, jeg har købt en iPhone ! og jøsses hvor er den lækker og nu skal jeg ikke have mere legetøj i år ........ eller foreløbig - så sådan går det når man smider en sten i vandet, i dette tilfælde drejede det sig om nye blækpatroner og det så breder sig som ringe i vandet ..............
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar