Vejret lagde ud med at være diset og rigtig koldt, nu er solen ved at bryde igennem- i dag er det 5 år siden min mor døde og blev begravet ved Torsted kirke - jeg glemmer aldrig de 1 1/2 år, der gik forud. Min mor havde fået en hjerneblødning efter en hofteoperation og kom aldrig hjem igen - jeg fik hende efter mange problemer endelig på det nærliggende plejehjem, hvor jeg besøgte hende hver dag ved middagstid og madede hende og læste højt fra ugeblade og aviser, så længe hun kunne forstå dette - hver aften i begyndelsen ringede min mor for at sige godnat - jeg havde indstillet hendes telefon så hun blot skulle løfte røret, så ringede hun direkte til mig - men det fik også en ende, da min mor fik flere hjerneblødninger som tiden gik og tilsidst var det svært at få kontakt med min mor - Den 2. jul på plejehjemmet var ikke god, da min mor ikke kunne være med og spise julemad, så jeg sad hos hende i hendes værelse og samme dagen efter - da der 2. juledag blev ringet fra plejehjemmet om, at jeg skulle komme, ja, så skyndte jeg mig alt hvad remmer og tøj kunne holde, men for sent - ! min mor døde et par minutter før jeg kom ............ jeg sad længe med hendes kolde hånd i min og bad til at hun måtte åbne øjnene bare een gang til og sige farvel......... men det skete af gode grunde aldrig ............ jeg kan slet ikke beskrive hvor svært det var for mig at fortsætte .... men nu 5 år efter er jeg her endnu og det kan jeg bl.a. takke mine hunde for da de holder mig i gang - Venner og bekendte kommer og går, så dem har jeg ikke så meget tilovers for især dem, der ingen forståelse har for hvor svært det er at miste een man holder af - Jeg taler sjældent om den periode hvor min´mor lå på plejehjem, for det slår aldrig fejl, at jeg så skal høre på andre og deres laaaannge historier og især om hvor lidt de arvede ... så det orker jeg bare ikke ....
