onsdag den 31. december 2008

Godt Nytår




Du godeste hvor er det dog koldt -

det bliver ikke noget til sommerhus til Nytår - fik at vide, at der er ingen varme er i huset i øjeblikket - kun en brændeovn og jeg nægter at skulle tænde op og vente flere timer på, at der bliver varmt for så evt at gå en tur med hundene og ilden går ud, eller vågne og det er hammer koldt - så vi må tage den sædvanlige og skrækkelige nytårsaften med hvad der kommer -

Dagen begyndte med, at naboernes katte (i flertal, her er jo et mylder af katte) løb udenfor stuevinduerne og drillede hundene med det resultat at da vi kom tilbage efter morgengå turen og går ind ad køkkendøren, får Mickey på en eller anden måde hoveddøren lukket op ! - og ud løber 3 hunde ................. Mickey og Kira løb ovenpå og var nemme at fange - Asta morede sig med at jage en kat op i et træ, selvom Asta faktisk er bange for kattene ........... jeg har lagt mærke til, at især de langpelsede katte har det med at stirre på Asta eller gå truende hen mod hende hvis jeg er ude med hende alene - så det var da modigt gjort at hun fik jaget een op i et træ, dog ikke en langhåret - og heldigt, der ikke var flere katte ude - Asta kom hurtigt til mig, for hun er ikke den, der er mest modig som sagt -

nu har vi så fået købt det sidste til Nytåret og håber det bedste som sagt -